FN-beslutning: Rakels Grav og Patriarkernes Grav i Hebron er muslimske moskeer
For nylig blev en meget kontroversiel beslutning truffet af UNESCO’s hovedbestyrelse – FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Som så mange gang før, har FN på ny opført sig uhyre skammeligt over for det jødiske folk og staten Israel. Beslutningen fik næsten ingen presseomtale i medierne. Med 44 stemmer mod én afgjorde bestyrelsen, at Rakels Grav i udkanten af Betlehem er en moske (Bilal bin Rabah Moske), og at den er en ”integreret del af de palæstinensiske områder”.
Makpelas-hulen, også kaldet Patriarkernes Grav, hvor Abraham, Isak, Jakob og også Sara og Rebekka er gravlagt, blev også defineret som en moske i beslutningen. UNESCO’s bestemmelse kommer i forlængelse af en afgørelse truffet af den israelske regering i februar i år om at inkludere disse steder på listen over jødiske bevaringsværdige pladser. På den tid truede lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, med religiøs krig. Jordan beskrev det som et israelske forsøg på at forandre stedets historiske og religiøse karakter, mens Hizbollah sagde, det var en aggressiv handling mod 1,5 mia. muslimer og deres hellige steder.
Statsminister Netanyahu mente, UNESCO’s bestemmelse var et absurd forsøg på at løsrive det jødiske folk fra sin historiske arv. Han sagde endvidere, at ”Den israelske stat, i modsætning til nabostaterne, vil fortsætte med at beskytte religiøs frihed på disse pladser, og beskytte dem for de kommende generationer”.

