ICEJ har en vidtspændende medietjeneste. Der udgives regelmæssigt et nyhedsblad på engelsk, som oversættes til otte forskellige sprog, deriblandt dansk. ICEJ udgiver også et tidsskrift “Middle-East Intelligence Digest”, der forsøger at formidle en bedre forståelse af de dynamiske begivenheder, som sker i Israel og Mellemøsten. Tidsskriftet kan bestilles direkte fra International Christian Embassy Jerusalem, 10 Brenner Street, P. 0. Box 1192, Jerusalem 91010, Israel.
Tusinder af lyd- og videobånd med undervisning fra løvhyttefesten og fra de kristne Zionistkongresser sendes til hele verden. Ambassaden har ligeledes udgivet adskillige småskrifter, som forklarer mere detaljeret om Ambassadens tjeneste, betydningen af Løvhyttefesten og det teologiske grundlag for at støtte Israel. Radiotjenesten “A Word from Jerusalem”, der er blevet tildelt en international pris af National Religious Broadeasters i USA, giver lyttere på radiostationer verden over en dybere forståelse af Israel.

