I august 2010 deltog Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem i indvielsen af det nye hjem for Holocaustoverlevende i Haifa. En ICEJ-delegation under ledelse af vores internationale direktør, dr, Jürgen Bühler, sammen med israelske kendisser, lokale overlevende og andre slægtninge og venner deltog i ceremonien, der havde vores partner i dette spændende projekt, Shimon Sabag fra Yad Ezer L’Haver (Hjælpende Hænder til Venner), som værter. I ret kort tid har ICEJ været i stand til at indsamle midler til at købe og renovere en fireetageresbygning i Haifa, som vil tjene som bosted for mere end 80 holocaustoverlevende i tilknytning til de allerede eksisterende faciliteter.
Indvielsen markerede færdiggørelsen og åbningen af et kulturcenter med køkken i stueetagen, hvor mere end 100 overlevende i området kan spise hver dag. – I ceremonien deltog den tyske ambassadør i Israel, dr. Harald Kindermann, det politiske parti kadimas formand, Tzipi Livni, knessetmedlem Eitan Cabel og Haifas borgmester, Yona Yahav, medens Israels chefrabbiner, Tona Metzger, også var til stede for at fastgøre mezuzahen til indgangsdøren.
Ambassadør Kindermann bemærkede, at hans land var “optaget af Holocaustoverlevende, sådan at de kunne tilbringe deres livs efterår med værdighed – en værdighed som nazisterne forsøgte at ødelægge. Vi håber at deres sidste år bliver bedre end deres tidlige år… Vi kan begynde et nyt kapitel. Men vi ved, vores nation bærer på en tung byrde af ansvar.”
Begivenheden tiltrak også flere forskellige medier, særlig fra den israelske og den tyske presse. Faktisk var de største aviser og tv-kanaler i Israel fyldt med historien i de sidste uger ligesom de største tv-stationer og den trykte presse i Tyskland. Mange var tiltrukket af den omstændighed, at talentfulde tyske arbejdere fra Saxony havde brugt deres ferier som volontører med at renovere bygningen. Disse arbejdere følte, at de fik lov til at hjælpe med at hele de sår, som deres land havde påført de overlevende og deres familier.
Én af drivkræfterne bag projektet, som medierne også viste stor interesse i Jörgens personlige historie, som søn af et tidligere medlem af den tyske hær under 2. Verdenskrig. Hans far, Albert Bühler, var blevet udtaget til gøre tjeneste i Waffen SS, men flygtede til et andet rekruteringssted, fordi han “ikke ønskede at være del af det”. Han blev tvunget til Østfronten og blev fanget af sovjethæren og sendt til en krigsfangelejr. Her tilbragte han 41/2 år med hårdt arbejde og var kun én af bare et dusin overlevende i lejren, takket være jøder. En jødisk læge udvalgte ham af ukendte grunde til en særlig medicinsk behandling og nærende madrationer, mens en jødisk landmandsfamilie gav ham lov til tage fødevarer fra deres marker, når vagterne ikke så det.
“Min far fortalte altid os historien og sagde, vi altid skulle huske dette og være taknemmelige over for det jødiske folk”, husker Bühler. “På et tidspunkt, da jøderne havde al mulig grund til at hade tyske soldater, da besluttede de at hjælpe denne stakkels fyr og redde hans liv uden at kende noget til ham. Uden disse to mennesker ville jeg ikke have været her i dag.”
“Vi kan ikke bringe de talløse ofre fra det nazistiske folkedrab af jøderne i Europa tilbage, men vi kan bringe nogen trøst og lindring til dem, der stadig er hos os og led ufatteligt i den mørke tid og helt op til i dag”, konkluderede Jörgen. Hjemmet for Holocaustoverlevende i Haifa er virkelig blevet meget mere end bare en istandsat bygning. Det handler om at forvandle liv og relationer for de overlevende og de tyske kristne, som hjælper dem.
Den endelige åbning af hele den nye tilbygning forventes at finde sted i maj med deltagelse af Israels statsminister, Benjamin Netanyahu. Indtil da er ICEJ stadig i færd med at indsamle midler til renoveringen, skaffe møbler og installere en elevator samt yde tilskud til driftsomkostningerne. Så der er stadig tid til at blive en del af dette enestående foretagende, hvis du ikke allerede har gjort det. Og for de, der har givet, bringer vi vor oprigtige tak for at hjælpe til med at gøre dette hjem færdig i løbet af så kort tid. – Donationer modtages med henvisning til ”Hjemmet for Holocaustoverlevende”.

