Følgerne af fysisk lidelse på unge legemer, bl.a. år med sult, har nu sin pris for de Holocaust-overlevendes liv. Tiden er virkelig kort for os til at udtrykke vores kærlighed og tilbyde dem den hjælp, de behøver for at leve i værdighed de sidste år af deres liv. Vi blev i sørgelig grad mindet om dette, da vi efter en lang sommerpause fulgt af perioden med de store jødiske højtider glade vendte tilbage til Golanhøjderne for at besøge vores elskede, adopterede Holocaustoverlevende. Imidlertid var nogle få af dem, vi havde håbet på at besøge, blevet indlagt på hospitalet for operationer eller forskellige behandlinger, og vi var for nylig blevet klar over, at en anden adopteret overlevende var gået bort.
Willy
Vi var af L’Chaims besøgskoordinator i Katzrin blevet orienteret om, at Willys helbred ikke havde det godt, og vi fandt ham ganske rigtigt mindre energisk og plaget af kraftige bensmerter og nogen svimmelhed. Det er hårdt for ham ikke at være i stand til at glæde sig over at bruge sin scooter til at køre ærinder eller besøge venner. Gudskelov har han nu en omsorgsperson, som kommer tre gange om ugen og køber ind, laver mad og gør rent for ham. Han glæder sig også over de regelmæssige besøg af hans eneste datter og hans tre år gamle oldebarn. Smerte og tårer kommer op til overfladen, når de overlevende deler deres erindringer, men Willy fortalte os, at til trods for dette fortsætter han med at dele sine ubeskrivelige oplevelser som en 11-årsdreng med de unge studerende, der besøger ham. Han ved, hvor vigtigt det er at fortælle sandheden om Holocaust. Willy gav for nylig udtryk for ønsket om at tage til Yad Vashem for at se navnene på sine familiemedlemmer, der er indskrevet på den lange liste over Holocaust-ofre. Han håber, at dette ville give et vist mål af afslutning på hans livshistorie. L’Chaim er velvilligt indstillet over for hans bøn og overvejer, hvordan de kan hjælpe ham med at få opfyldt sit store ønske. Mens vi var der, var vi i stand til at reparere hans varme-/airconditionanlæg. Han var meget taknemmelig, og vi var glade for, at vi kunne klare denne lille opgave for en mand med så megen smerte i sit hjerte, men som det er sådan en glæde at besøge.
Maya og Nachum
Maya og Nachum oplevede begge Holocaust under den rædselsvækkende tyske besættelse af Ukraine. De lever nu i Israel og vil i januar fejre 20-årsdagen for deres ankomst hertil. ”Nu føler jeg mig godt tilpas”, siger Nachum, da vi træder ind i deres lejlighed i Katzrin. Vi var tilbage for at besøge ham og Maya, som vi havde givet en rollator tidligere på året. Til trods for hendes stærke ryg- og bensmerter, nyder hun stadigvæk meget at være i stand til at bruge den til at gå ture hver morgen og aften og at foretage indkøb i den nærliggende købmandsforretning. Hun siger, at hendes rollator gav hende ”nyt liv”. Det var et hjertevarmt og muntert besøg, selv om vi til trods for deres begrænsede hebræiske sprogkundskaber var nødt til at tale sammen via en russisk tolk. Vi erfarede fra Nachum, at han i det tidligere Sovjetunionen gik i synagogen og fejrede de jødiske helligdage med sin bedstermor, men det var under kommunismen farlige aktiviteter, der måtte gøres hemmeligt. Da vi talte sammen og spiste et let måltid, begyndte Maya at live op og opfordrede os til at se noget af det smukke broderiarbejde, hun plejede at lave. Med hensyn til Nachum så insisterede han på, at vi skulle smage nogle af hans hjemmelavede, tørrede fisk! Det var tydeligt, at vores besøg bragte dem megen glæde, og det viste os igen, hvordan dette adoptionsprojekt er unikt og så livgivende.
Nelly
Nelly var 11 år, da tyskerne okkuperede Ukraine. Hendes familie blev gennet ind i en overbefolket ghetto sammen med tusindvis af andre jøder. Nelly beretter: ”Overbefolkningen i ghettoen var ubærlig, og vi levede i bure bygget til svin. Vi led af kulde, sult og fik tæv af SS-soldater. Min mor blev tævet og hendes tænder trukket ud. Vi blev angrebet af smitsomme sygdomme så som tyfus uden at have medicin til rådighed.” Nelly kom til Israel i 2002 og bosatte sig i Kyriat Shmona. Hun lider af stærke rygsmerter, som gør det meget vanskeligt for hende at sidde ned. Selv om hun så træt ud, var hendes glæde over vores besøg ægte. Clara, vores Kyriat Shmona-kontaktperson, siger: ”Nelly er stærk, fordi hun overlevede ghettoen.”
Ilya
Som unge drenge risikerede Ilya og hans bror at blive skudt og dræbt for at snige sig ud af ghettoen om natten og prøve at finde mad til deres familie. Ilya siger, at han stadig martres af de ting, han så og oplevede. I dag går han og hans kone gennem endnu en prøvelse. Han har kæmpet mod kræft i nogen tid. En ny kræftknude er blevet fundet og nødvendiggør en køretur på toenhalv time hver vej til hospitalet, hver gang han skal gennemgå de mange, nødvendige undersøgelser og behandlinger. Det skal bemærkes, at forskning har vist, at Holocaust-overlevende er otte gange mere tilbøjelige til at få kræft. Til trods for den tunge byrde, hans helbred lægger på dem, modtog dette dejlige ægtepar os med særligt tilberedte forfriskninger, og vi glædede os over et dejligt besøg. De adopterede gik ikke glip af fejringen af Chanukah-højtiden, der er en påmindelse om Guds redning i desperate tider. Stearinlys, en speciel snurretop (dreidle), der har associationer til historien om Chanukah, og donuts fyldt med syltetøj er nogle af de traditionelle ting, der er en del af højtiden, og L’Chaim gav disse som en gave til hver enkelt.
Haifa-Hjemmet for Holocaust-overlevende
At komme ind på hjemmet nu er i sandhed en fornøjelse. Beboelsen øges gradvist. Selv om dets beboere har været udsat for ubærlige rædsler, og selv om minder i form af mareridt kan hjemsøge dem om natten, tilbringer de deres dage i en atmosfære af kærlighed, venskab og latter. Muntre samtaler, spil eller hobbyaktiviteter er en del af fællesarealernes summende aktivitet.
91-årige Benjamin flyttede ind for nylig. Han var ivrig efter at vise Yudit Setz fra ICEJ AID sit nye værelse. De havde mødt hinanden tidligere, da han besøgte dagaktivitetshjemmet. Hans glæde over at være der var åbenlys. ”Det er ligesom et 10-stjernet hotel her”, udbrød han. ”De tjekker om aftenen, om jeg mangler noget. Jeg finder mit vasketøj foldet pænt sammen på min seng.” Denne elskelige mand, der havde mistet sin kone for flere år siden, var meget lykkelig for at få omsorg og blive elsket igen.
Under den nylige Lyshøjtid (Chanukah) var der en munter fejring hver eneste af de otte aftener, når lysene blev tænkt. Der blev sørget for underholdning, ligesom de overlevende sørgede for deres egen underholdning i form af sang og dans. Rummet var fyldt – ikke kun med beboere – men også andre overlevende, der boede i nærheden.
Haya flyttede ind for en måned siden. Hun havde i mange år passet sin mand, der var bundet til en kørestol, men han døde for nogle få år siden, og hun var meget ensom. Da hun blev spurgt, hvordan hun var faldet til, sagde hun: ”Det har været vidunderligt. Jeg vågner op om morgenen, og min nabo spørger mig, hvordan jeg har sovet, og jeg spørger hende. Jeg har venner og er blevet omsluttet med kærlighed. Det er simpelthen herligt, og jeg er meget lykkelig her.”
Elizabetha siger: ”Jeg husker stadig enhver detalje fra min fortid. Jeg kan skrive en bog om det. Mit liv har været meget vanskeligt, og nu er jeg gammel og har fået foretaget to operationer på grund af kræft. Jeg har også haft et slagtilfælde. Mit helbred er for nedadgående, og jeg har ofte ingen appetit. Det er vidunderligt at være her i dette hjem med venner.”
Adoptér en holocaust-overlevende
Du har mulighed for at hjælpe og støtte trængende Holocaust-overlevende. Følgerne af fysisk lidelse, bl.a. år med sult, har nu sin pris for de Holocaust-overlevendes liv. Tiden er virkelig kort til at udtrykke vores kærlighed og tilbyde dem den hjælp, de behøver for at leve i værdighed de sidste år af deres liv.
cforms contact form by delicious:days
Eller klik her og print siden ud. Udfyld sedlen og send den til
ICEJ AID
ICEJ Danmark
Postbox 103
2000 Frederiksberg
