af Taylor Innes
ICEJ’s Grafted-program for unge var vært for dets årlige ”Sommerhænder på tur” rundt i Israel med stor succes, da teammedlemmer fra 13 forskellige nationer mødtes for et 11 dages besøg på bibelske steder, samtidig med at de lærte om det moderne Israel og var engageret i praktiske tjenesteprojekter til hjælp for forskellige befolkningsgrupper i Det Hellige Land.
Gruppen omfattede unge kristne fra Australien, Bahamas, Canada, Finland, Holland, Irland, Sydafrika og USA samt andre lande. Turen startede med at gå sammen med CBN’s Operation Velsignelse i Haifa om at male hjemmet for en ung russisk mor, der mirakuløst var sluppet ud af kløerne på en kriminel bande, der beskæftiger sig med organiseret kvindehandel.
Mens teamet var i Nordisrael, spillede de også fodbold, volleyball og afholdt forskellige kunstaktiviteter med sudanesiske flygtningebørn på et kvindeherberg i Haifa. De gjorde også rent og malede dele af herberget. Senere spillede teamet boldspil og dyrkede sport og lavede ansigtsmaling med flere sudanesiske flygtningebørn, dade drog sydpå til feriestedet Eilat ved Det Røde Hav.
Under turen fik Grafted-teamet også lejlighed til at slappe af og nyde Israel, bl.a. at snorkle i Det Røde Hav, ride på kameler i ørkenen, flyde i Det Døde Hav, sejle på Genezaret Sø og endda sejle i kajak ned ad Jordanfloden, hvor nogle også blev døbt.
I år bød sommerturen også på et besøg i Israels Udenrigsministerium i Jerusalem til en orientering af kontoret for Inter-Religious Affairs (tværreligiøse anliggender). ”Et af Grafted-programmets formål er at uddanne og udruste unge mennesker over hele verden til at være ambassadører for Israel. Så dette var en meget betydningsfuld del af vor rejseplan”, sagde Kasey Bar, der er koordinator for Grafted. ”Vi håber, det vil blive begyndelsen på et fortsat partnerskab med Udenrigsministeriet for at oprejse den næste generation af advokater for det eneste fungerende demokrati i Mellemøsten.”
”Under turen har jeg virkelig følt isolationens smerte, som israelerne føler, og den indstilling andre nationer har overfor dem, og det har givet mig et endda større hjerte for Israel”, sagde Laura fra Irland.
”Det er vigtigt at undervise de mennesker, som måske ikke har fingeren på pulsen mht de aktuelle begivenheder og at hjælpe dem til at forstå kampen mod illegitimiseringen af Israel”, tilføjede Mark fra Canada.
Dog var højdepunktet for mange på turen et besøg på AMCHA-centeret for holocaust-overlevende i Jerusalem. Der dansede og sang de for en gruppe holocaust-overlevende og senere uddelte de roser og chokolade sammen med kram og smil. Mange af de overlevende var bevægede over den kærlighed og omsorg, der kom til udtryk gennem Grafted-teamet, og reagerede ved at berette om dele af deres livshistorie – hvilket ikke altid er let at gøre.
”Jeg tror, det var vigtigt for dem at fortælle os deres livshistorie”, sagde Christine fra Canada. ”Vi bad dem ikke om at dele det med os, men de ønskede, at vi skulle vide besked. Så smertefuldt det end er for dem at genopleve, følte de stærkt, at de skulle give os, hvad vi behøver at tage med tilbage til vore hjem, kirker, skoler og arbejdspladser.”
”Jeg tror også, det var betydningsfuldt, at de betroede os disse meget personlige minder. Jeg tror ikke, det var noget, de bare ville fortælle en eller anden, de passered forbi på gaden. De vidste, at vi havde omsorg for dem og havde viljen til at tage tilbage og fortælle andre. De havde samtidig en følelse af, at det haster, da de ved, a tiden er ved at løbe fra dem”.
Grafted hjalp også med havearbejde på et børnehjem i et af Jerusalems ultra-ortodokse kvarterer, hvor de satte kronen på dagens arbejde ved at plante et symbols oliventræ for kristen/jødisk venskab.
”Romerbrevet taler om, hvordan oliventræet symboliserer indpodningen af kristne i det naturlige træ i Israel, og hvordan jødedom er roden, som Gud brugte til at bringe Hans frelse til verden”, sagde Christina fra Bahamas. ”Det viser den enhed, som kristne har med jøder, fordi Herren gav os alt gennem dem.”
Hen imod slutningen af turen, dannede gruppen et team med nogle lokale kristne kirker om at opsamle over hundrede sække med affald i de arabiske kvarterer i det gamle Jerusalem.
”Gennem dette rengøringsprojekt følte jeg, at Grafted-teamet udtrykte en beslægtet kærlighed og forståelse over for den arabiske befolkningsgruppe”, sagde Travi fra Australien. ”Grafted-turen har været en virkelig øjenåbner for mig over for det moderne Israel og folkets behov for forsoning og en fremtid.”
Sybille, en Grafted-praktikant fra Schweiz, mindedes, at ”efter rengøringen gik vi rundt og denne muslimske kvinde dukkede op og kiggede på os og sagde ”todah rabah” (”mange tak” på hebraisk). Det var simpelthen vidunderligt!”
”Jeg har altid ønsket at melde mig som frivillig hos Grafted, fordi jeg elsker Israel”, tilføjede Sybille. ”Gud har længe lagt Hans folk på mit hjerte, og det er så stort at være her og at udføre alle de forskellige projekter for at tjene dem.”
”Inden turen var jeg åndeligt i en ørken med Gud”, indrømmede Elizabeth fra USA. ”Men jeg har altid haft en drøm om at komme til Israel og se, hvor Jesus vandrede, og få Bibelen til at blive levende. Efter at jeg en aften i ørkenen – mens jeg sad i et beduintelt – havde lyttet til historien om Abraham og Sarah, talte Gud virkelig til mig, og jeg følte Hans nærvær for første gang i lang tid, lige der i ørkenen!”
”Denne tur har været så meget mere, end jeg tænkte, den ville være!”
For yderligere information, gå ind på www.grafted.org

